Naturen...

Oplevelser i Naturen…
Vi er certificeret naturpasning af skov og naturstyrelsen “De grønne spirer” og har hejst vores grønne flag i flagstangen.

Naturen er et stort læringsrum fyldt med spændende læring.

Børn har bedst af at være så meget ude som muligt, viser nyere forskning. Børn leger bedre, deres fysiske aktivitet stimuleres, deres sundhed forbedres og børns stressniveau kan sænkes ved at være i
naturen.

Naturen tilbyder et godt og ujævnt underlag som tumleplads for leg og fysiskaktivitet. Det stimulerer blandt andet sanser, muskler, knogler og led og styrker dermed den fysiske og motoriske udvikling.

Naturen er næsten en ubegrænset kilde til læring og viden. Børnenen nysgerrighed bliver styrket og stimuleret og giver utallige af erfaringer hvor børnenes fantasi,leg og kreativitet kan få frit spil.

Når børnene plukker blomster og samler småsten op, øver vi faktisk øje-hånd koordination, som er en vigtig motorisk forudsætning for senere at lære at læse og skrive.

Vi er ude så meget som muligt, naturen byder på utallige nye og spændende oplevelser og muligheder såsom sommer, sol, regn, slud, sne, vind, dyr, vandpytter og meget mere. Vi leger på forhindringsbane, tumler, danser, hopper, løber, triller, slår koldbøtter, gynger på sanse gyngen og meget mere. Vi er optaget af ” Årets gang” som følges nøje ligesom vi taler dagligt om vejret og alt det der følger med.

Vi har temaet ” Fra jord til bord” hvor vi sår, planter, vander, passer, høster og tilbereder vores afgrøder fra haven inden vi naturligvis smager og spiser vores grønsager og frugter.

Vi har høns og kaniner i haven som vi har utrolig meget glæder af at passe og nusse.

Ofte mødes vi med de andre private dagplejere og deres børn, f.eks. i deres haver, til musik-leg og bevægelse som vi går til hele vinteren, ture i nærmiljøet f.eks til Naturinstitutionen Engen hvor de har æsel, kaniner, får, høns mm. eller bare hygge og leg hos hinanden.
Vi synger dagligt mange sange og gerne sange med fagter, for det holder børnene mest af. Vi leger  med rasleæg og trommer på alt hvad vi kan finde. Vi elsker at synge når vi går ture om de ting vi ser omkring
os.

Vi kan også tage på længere ture med madpakker f.eks. zoologisk have, Roskilde ringen, skoven eller andet vi har lyst til. Vi har fundet en lille hyggelig by med bondegård, som vi besøger. Ellers leger vi i haven og er ude hver dag uanset vind og vejr.

Jeg er godkendt af Egedal samt Roskilde Kommune.

Bor Lindevej 15, 4040 Jyllinge
Mobil: 40 85 50 70 (klik her)
Mail: camilla@smoerblomst.dk (klik her)

Copyrights © 2017 All rights reserved – smoerblomst.dk –  Terms of use | Privacy policy (Click)